Fra ADHD diagnose- til en glad og rolig dreng
"For lidt over 1 år siden, stod vi med en meget frustreret dreng på 5år. Han var udadreagerende, havde en frygtelig indre uro og var begyndt at lukke sig inde i sig selv. En dreng uden filter og han tog alle sanseindtryk ind og havde derfor sine følelser uden på tøjet. Nætterne var urolige og vi havde en dreng uden overskud.
Børnehaven var bekymret og mistænkte en ADHD- diagnose. Men vi forældre var ikke helt af samme opfattelse. Den dreng børnehaven så og fortalte om, var ikke samme dreng vi oplevede derhjemme. Derfor valgte vi at kontakte Shila, da vi var sikre på, der måtte findes en bedre løsning, end at sætte en diagnose på ham.
Allerede efter første behandling, kunne vi mærke en forskel. Han begyndte at sove bedre, virkede mere rolig og hvilede i sig selv og langsomt kunne vi begynde at stille krav til ham igen. Ikke nok med vi derhjemme mærkede en forandring, så kunne folk omkring os mærke en markant forbedring.
Nu er han startet i 0. klasse og pædagoger og lærer som kender ham fra forårs SFO´en, kan se og mærke en markant forandring. Så vi er lykkelige for at vi fulgte vores egen mavefornemmelse. Oveni hatten så har Rasmus lagt sit astma medicin på hylden. - Tidligere fik han maske flere gange om dagen og den er stort set ikke i brug længere, uanset årstid.
Vi er så glade og stolte af vores dreng – Nu ligger fremtiden lys foran ham.
Stor ros til Shila og vi anbefaler denne behandlingsform til mange /TPH"