Er det synd for min datter?

Jeg er meget optaget af, at mine børn får bevæget sig hver dag. Fordi jeg ved hvor glade og friske, de bliver bagefter. Men det er absolut ikke altid, at mine børn er enige med mig – især ikke når de lige er kommet hjem fra skole. Bagefter kan de til gengæld godt mærke, hvor dejligt det er.

I sidste uge skulle jeg ud at løbe med min yngste datter. Hun plejer at hygge sig med lidt mor-og-datter-tid i skoven, men lige denne dag var hun træt efter en lang skoledag. Det var gråt og vådt udenfor, og hun ville hellere se ”Den store bagedyst” på Ipad’en.

Jeg må indrømme, at det var svært at holde hovedet koldt og argumenterne skarpe over for en 11-årig, der brugte alle sine kræfter på at overbevise mig om, at hun ikke skulle med ud at løbe.
Jeg VED, at hun bliver en gladere udgave af sig selv, når hun har været ude at løbe, så jeg holdt fast i min beslutning.

Afsted med os

Løbetøjet er på, skoene er bundet, og vi varmer op udenfor. Selv om det er vådt, er det ikke så koldt som først antaget. Det prøver jeg at lave lidt sjov med. Vi hopper lidt op og ned. Jeg viser hende i bedste Jane Fonda stil, hvordan man skal lave diverse opvarmningsøvelser. Det er vist kun mig, som synes det er morsomt.

Vi sætter i gang. Løber afsted ned ad vejen mod skoven. Lige denne dag tager det dobbelt så lang tid som det plejer, fordi hun må stoppe op flere gange med ondt i foden, sidestik og vrede over, at jeg har TVUNGET hende ud at løbe.

Hvad mon naboerne tænker?

Jeg forestiller mig, hvordan naboer eller tilfældigt forbipasserende tænker, at jeg må være en meget hård mor. Men jeg fortsætter alligevel med at komme med opmuntrende ord, og da vi når ind i skoven, har hun glemt alt om, at hun er sur. Vi sludrer om løst og fast. Får lavet nogle løbelege på nogle bakker inde i skoven og får grinet en del.

Da vi er hjemme igen spørger jeg hende, om hun kan huske, hvor sur hun var på mig, inden vi tog afsted. Det kan hun godt. Og hun kan godt selv se, at hun havde godt af at komme ud at løbe en tur.

Dit barn skal også bevæge sig

Det er ikke kun sund fornuft. Der er også videnskabeligt belæg, at børns hjerner udvikler sig bedst hvis de er fysisk aktive i deres hverdag. Både indlæringsevne, psykisk velbefindende og sociale kompetencer øges, når de bevæger sig. Børn i skolealderen skal være fysisk aktive i et moderat tempo 60 minutter om dagen, og have pulsen op 3 gange om ugen i minimum 30 minutter ad gangen.

Så det er altså ikke nok at cykle frem og tilbage fra skole - med mindre altså dit barn har en 30 minutters cykeltur hver vej. Der skal også fysisk aktivitet til efter skole.

Det kan være en tur på cykel, en løbetur eller en rask gåtur. Løbelege på vejen, boldspil eller hoppe i sjippetov. Meld dit barn til fodbold, håndbold, bordtennis eller svømning i fritiden. Det er vigtigt, at dit barn hygger sig, når det bevæger sig.

Som det var tilfældet med min datter, da vi skulle løbe, er børn ikke altid motiveret for at røre sig. Ipad og computer trækker i deres opmærksomhed.

Dit barns hjerne gider ikke

Hjernen er nemlig så mageligt indrettet, at den som udgangspunkt gerne vil underholdes. Derfor skal du som voksen gå forrest og holde fast i, at dit barn skal bevæge sig hver dag. Lav aftaler om hvor længe dit barn må sidde ved skærmen hver dag. Og hold så fast i de regler.

Børn vil for det meste gerne afprøve de voksnes grænser. Så hvis du ikke holder fast, kommer grænserne til at flyde, og pludselig har dit barn mere skærmtid, end du i første omgang havde planlagt.

Du skal også bevæge dig

Selv om du er voksen, har du også godt af at bevæge dig. Så hvorfor ikke bevæge dig sammen med dine børn? Cykle sammen med dit barn til fodbold og cykl eller løb dig en tur, imens du venter at han er færdig med træning.

Eller meld dig ind i en klub – volleyballklub fx Måske har du gået til badminton som barn, og kan tage det op igen? Det kan også være at en af dine kolleger er med på at løbe en tur sammen med dig når I har fri?

Når dit barn ser, at du er aktiv i hverdagen, er det også nemmere for hende at komme afsted.