Kylling i kokos
Kylling i karry/kokos, en nem hverdagsret uden gluten og mælk
Denne ret hitter altid hjemme ved os. For her bliver retten serveret i mange små skåle,og børnene elsker når de kan få lov til at vælge deres tilbehør selv.
Det er også en nem måde at få børnene til at spise flere grøntsager, især hvis de bliver serveret i farverige skåle.
Her er vores version:
- 4 store kyllingfileter- skåret i mundrette stykker
- kokosolie til stegning- gerne den med smag
- 1 løg- hakket
- 1 rødpeber- skåret i mundrette stykker
- 1 gulerod- skåret i mindre tern
- 125 g champignon- renset og skåret i skiver
- 1 dåse kokosmælk
- 1 tsk gurkemeje
- 1-2 tsk karry
- salt og peber
- majsstivelse til jævning
Skær kyllingfiletterne i mundrette stykker og steg dem i kokosolie.
Hak løget og steg det i kokosolie, efter et minuts tid tilsætter du karry og gurkemeje og lader det bruse af. Skær kyllingfiletterne i mundrette stykker og steg dem i kokosolie.
Steg derefter den røde peber og guleroden, sammen med kødet i nogle minutter.
Krydre med salt og peber og hæld kokosmælken over.
Lad gryderette stå og simre i 1/2 times tid- til kødet er mørt. 5 minutter før I skal spise, putter du champignon i gryden og lader dem simre med.
Jævn saucen med majsstivelse.
Server med brune ris. I små skåle serverer du: cherrytomater, peanuts, ristet kokosmel, mango, agurk, majs, grøn salat, rosiner og andre grøntsager I kan lide.
God fornøjelse!