Retningslinjer i forbindelse med behandling i Kranioklinikken

I forhold til COVID19 er der nogle nye forholdsregler du og jeg skal forholde os til, når du kommer her i min klinik til behandling.
Først og fremmest er det vigtigt at du IKKE kommer her hvis du er syg, eller har optakt til at blive syg. Har snuet, tung i hovedet, feber, trykken for brystet, svært ved at trække vejret og lignende influenza symptomer.

På grund af Corona gælder 24 timers reglen for afbud ikke.
Føler du dig syg eller er nogen i din familie/dem du bor sammen med, syge eller i karantæne pga COVID19, skal du melde afbud. Du kan slette tiden i bookingssystemet indtil 24 timer før- mindre end 24 timer før behandlingen, skal du sende mig en sms eller mail.

Desuden er det påkrævet at fremvise et coronapas med negativt testsvar (ikke mere end 72 timer gammelt) er færdigvaccineret eller påvist at du har haft corona.
Reglerne gælder ikke for børn under 15 år og personer som er fritaget for test.

Jeg passer godt på dig og mine andre klienter og derfor tager jeg også selv mine forholdsregler

To gange om ugen lader jeg mig teste.
Inden jeg tager imod dig og umiddelbart efter behandlingen, vasker/spritter jeg mine hænder.
Jeg skifter lagen, lufter ud og rengør alle berøringsflader efter hver behandling.

Har du brug for et tæppe, bedes du tage et rent tæppe med selv.

Jeg forventer også at du vasker eller spritter dine hænder inden behandlingen.
Jeg tager IKKE imod kontanter KUN mobilepay.

Under selve behandlingen, vil jeg bruge mundbind, hvis jeg skal arbejde tæt på dit ansigt. Både for at beskytte mig selv, men også dig.

Du er også velkommen til at bruge mundbind, hvis du føler dig mest tryg ved det.

I denne COVID19-perioden giver jeg ikke hånd og desværre heller ingen kram – jeg håber, at du vil gemme dem til mig, til en senere lejlighed 😉

Jeg understreger igen, at forholdsreglerne skyldes, at vi skal passe på dem, som har særligt brug for det.

De bedste hilsner Shila