Sover du dårligt?

Du er ikke alene, næsten halvdelen af den danske befolkning lider af søvnproblemer i forskellige grader.

  • Vender og drejer du dig i sengen om natten og føler dig helt udkørt når du vågner om morgenen?
  • Er din krop urolig og hovedet fyldt med tanker når du lægger dig til at sove?
  • Vågner du op i løbet af natten med tankemylder, som gør det umuligt for dig at falde i søvn igen?
  • Drømmer du voldsomt om natten?

Det er normalt at sove dårligt i perioder. Hvis du for eksempel er bekymret for dit barns trivsel i skolen, er bange for at du mister dit job eller er ved at købe nyt hus, vi det påvirke din søvn. Men når problemerne er løst, vil søvnen blive normal igen. Hvis din søvn derimod fortsætter med at være dårlig, er det blevet kronisk. Og det skal du tage alvorligt.

 

Eller rettere sagt, du skal til at tage dig selv alvorligt. Overvægt, blodtryksproblemer, diabetes og stress er bare nogle af de udfordringer du kan få, hvis du ikke tager dine søvnproblemer alvorligt.

Hjælp til dig som sover dårligt

Heldigvis er der hjælp at hente. I først omgang skal du finde ud af hvorfor du sover dårligt.

En måde at gøre det på er at kigge lidt nærmere på dine søvnvaner. Hvad lavede du for eksempel i går aftes inden du gik i seng?

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvad du foretager dig inden du går i seng.

Prøv at tænke tilbage til i går aftes. Hvad lavede du inden du gik i seng? Kan du huske det?

Var det en rolig aften eller havde du meget at se til?

Så du fjernsyn, drak du kaffe eller lagde du tøj sammen?

Prøv at skrive det ned.

En rolig aften, giver for det meste også en bedre søvn.

Men var du oprevet, stresset eller fyldt af tanker om morgendagens gøremål, ville det påvirke din søvn. Den bedste behandling for søvnproblemer er derfor at kigge på dine vaner inden du går i seng.

6 ting du skal være opmærksom på inden du går i seng:

  • Nyheder – uanset om du læser dem i en avis eller på nettet eller ser dem i tv, kan de være voldsomme. Hvis du har brug for at holde dig orienteret, vil jeg anbefale dig at gøre det i løbet af dagen. I de sidste timer inden du skal i seng, skal du lave ting som ikke stresser din hjerne.
  • Kaffe og sukker- undgå dem i de sidste timer inden sengetid, da de forstyrrer søvnen. Koffein og sukker er stimulerende og opkvikkende og det er det sidste du har brug for inden du skal sove. Drik urtete eller koffeinfri kaffe. Alternativt kan du drikke et glas koldt vand eller danskvand med lidt smag i fra for eksempel en citronskive eller lidt mynte.
  • Sovebriller- brug dem når du lægger dig til at sove. Nogen kalder dem også for en sovemaske. De lukker al lys ude. Både dagslys- om sommeren og kunstigt lys i den mørke tid. Har du eksempelvis en partner, der gerne vil tjekke sin mobiltelefon den inden sengetid eller gerne vil ligge og læser, forstyrrer det ikke din søvn.
  • Ørepropper- er gode hvis du har en ægtefælle som snorker, eller du generes af lyde fra naboer.
  • Mediter- gør det til en vane hver aften inden du lægger dig til at sove. Brug 15-20 minutter. Du kan finde mange gode på nettet. Når du mediterer falder dit sind lettere til ro, og du kan dermed også lettere give slip og lade dig falde i søvn.
  • Seng- er den for blød eller for hård, kan det påvirke din søvn negativt. Køb dig en god seng, og få vejledning fra en ekspert. Din vægt og din højde, er det vigtigste du skal tage hensyn til når du køber din nye seng.

Disse råd kan naturligvis ikke stå alene, men du kommer langt.

 

Tag hånd om din søvn

Dårlig søvn igennem længere tid, kan give

  • stress
  • koncentrationsbesvær
  • kort lunte
  • overvægt
  • dårligt immunforsvar

Men stress og livsstilsproblemer kan også give dårlig søvn.
En ond cirkel som det kan være svært selv at komme ud af.

Er du selv kørt fast i en ond cirkel, som er svær at komme ud af? Så læs med her:

På mit onlinekursus Tag hånd om din søvn - og få mere overskud til dig selv, kan du på kun 6 uger lærer hvorfor det kan være så svært at ændre dine søvnvaner og hvordan du med simple værktøjer kan ændre dem.

Vil du vide mere om onlinekurset?
Klik her og bliv klogere på hvordan du kan hjælpe dig selv, til en bedre søvn og mere balance i dit liv

Andre har også læst:

Døgnrytmen- lyt til dit indre ur

Mere info

Tror du også,at du har et godt sovehjerte?

Mere info

Jeg behøver ikke mere end 5 timers søvn

Mere info

Andre har også læst:

Døgnrytmen-

lyt til dit indre ur

Tror du også, at du har

et godt sovehjerte?

Jeg behøver ikke mere

end fem timers søvn