Her bliver du behandlet som et helt menneske!

Velkommen til Kranioklinikken.

Mit navn er Shila, jeg er international certificeret kraniosakral terapeut, uddannet sygeplejerske og mindfulness instruktør og jeg kan hjælpe dig med at få balance i dit liv.

  • Har du problemer i f.eks. ryg, nakke, skuldre, andre muskler i kroppen eller mere diffuse smerter?
  • Lider du af gigt, fibromyalgi eller anden kronisk lidelse?
  • Er du stresset, depressiv, angst eller nedtrykt?
  • Lider du af hovedpine, migræne eller svimmelhed? Eller døjer du med problemer efter en hjernerystelse eller et piskesmæld?
  • Er du gravid, og har gener enten i form af bækkenløsning, smerter i lænd eller andre graviditetsgener?
  • Har du et barn med koncentrationsbesvær, ADHD, Autisme, Tourette eller andre adfærds udfordringer?
  • Lider du af fordøjelsesbesvær eller mavesmerter?
  • Ønsker du at få bedre kontakt mellem din krop og dit sind?
  • Er du optaget af at opnå optimal velvære i krop og sind?

Så kan en behandling i Kranioklinikken, være løsningen for dig!

Her kan du læse mere om hvad kraniosakralterapi er

Gråzonebarn

Har du et gråzonebarn? Et barn som…

  • har svært ved at koncentrere sig over længere tid
  • let bliver afledt
  • lider af indre uro
  • har svært ved at falde i søvn om natten, eller sover uroligt
  • er motorisk urolig
  • har følelserne “sidende uden på tøjet”
  • let bliver vred og udadreagerende
  • trækker sig ind i sig selv

Det er hårdt at have et barn, der ikke trives og passer ind nogen steder. I Danmark er det sådan at man skal have en diagnose for at få hjælp. Uden en diagnose er du som forældre ladt alene, og må selv søge efter hjælp. Du kan som forælder føle, at systemet gør alt for at få dit barn puttet ned i en diagnosekasse. Netop for at kunne tilbyde barnet hjælp, men det er ikke altid optimalt at få en diagnose. For diagnoser kan også risikere at sætte dit barn i bås.

Det kan være en jungle at finde ud af hvilken metode der virker, men det kræver også overskud til at søge efter hjælp. Og overskud kan være svært at finde i hverdagen, fordi det hele foregår i “overlevelsesmode”.

 

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste for et gråzonebarn som ikke trives er regelmæssighed. Vi lever i et samfund hvor alting går stærkt og hvor vi skal kunne omstille os hele tiden. Et følsomt barn har brug for stabile rammer også når det kommer hjem fra skole eller daginstitution. Du kan som forælder ikke lave om på deres skole eller daginstitution, men du kan arbejde med at give dit barn stabile rammer derhjemme.

10 ting du selv kan gøre for at hjælpe dit barn til mere ro i hverdagen:

  1. Faste spisetider hver dag. Planlæg jeres aktiviteter efter spisetiderne, i stedet for at planlægge spisetiderne efter aktiviteterne.
  2. Hold fast i sengetiderne. Lad ikke dit barn være for længe oppe i weekenderne, det kan ødelægge deres døgnrytme.
  3. Giv dit barn fri i løbet af ugen. Dit barn behøver ikke have legeaftaler hver dag. Fritidsinteresser er gode for børn, men hvis barnet har noget det skal til hver dag, bliver det let stresset.
  4. Stress ned i weekenderne. Sig nej til arrangementer. I behøver ikke skulle til 4 forskellige ting på en weekend. Lad i stedet en forædre blive hjemme ved barnet, hvis I har mange aftaler på en weekend.
  5. Tilbyd dit barn sund og nærende mad i hverdagen. Lav en indkøbsliste en gang om ugen, hvor du også tænker sunde mellemmåltider ind, og få planlagt sunde hovedmåltider. Du risikerer at købe ind med maven i stedet for hovedet når du hurtigt skal have købt ind til aftensmaden. Også kommer menuen lettere til at stå på burger, pomfritter og pizza end hjemmelavet kødsauce med spaghetti eller boller i karry.
  6. Lær at sige “nej”. Børn tager ikke skade af at man siger nej. De har det bedst med at vide hvilke rammer de har, og de kan mærke at mor og far mener det når de siger “ja” eller  “nej”
  7. Lav en kalender for hele familien som er synlig for alle. Skriv jeres aftaler ind i kalenderen, så barnet kan se hvad der skal ske i løbet af dagen, og hvis det er et større barn, i løbet af ugen.
  8. Læg din telefon og computer fra dig når du er sammen med dit barn. Du skal være til stede sammen med dit barn, når I er sammen. Det er frustrerende for dit barn hvis det kan mærke at din opmærksomhed er et andet sted, end sammen med barnet. Du får et mere roligt barn og du slapper mere af, fordi du ikke skal forholde dig til flere ting på en gang.
  9. Motionér sammen med dit barn. Sørg for at I får frisk luft hver dag. Motion hjælper dit barns hjerne til udvikle sig og til bedre at kunne koncentrere sig.
  10. Giv dit barn en god kvalitets fiskeolie og multivitamin hver dag. Gå ind i din lokale helsekostforretning, de kan hjælpe dig med hvad der passer til netop dit barn.

 

Heldigvis er der mange ting du kan gøre for at hjælpe dit gråzonebarn

Kraniosakralterapi er en effektiv behandlingsmetode til at hjælpe gråzonebørn. Metoden hjælper blidt dit barn til at slippe spændinger i nervesystemet, så dit barn får mere overskud i hverdagen. Mange børn bliver meget afslappede under og efter behandlingen, og jeg har mange børn som efter et behandlingsforløb selv beder deres forældre om at bestille en tid igen, når de kan mærke at de har brug for det. Fordi de er blevet rigtig gode til at mærke deres krop og dens behov.

 

Hvor mange behandlinger skal mit barn have?

Det er svært at angive et nøjagtigt antal, men jeg oplever at forældrene kan mærke en forskel på barnet efter ca. 3 behandlinger. Jeg anbefaler at de første 3-4 behandlinger er med korte intervaller, f.eks. 1-2 uger, og herefter længere intervaller. Behandlingforløbene er meget individuelle, nogle er færdigbehandlet efter et par måneder andre lidt længere.

 

Bestil en tid

Hvis du vil vide mere om hvad jeg kan gøre for dit barn er du meget velkommen til at ringe til mig på telefon 24480496 eller skrive til mig på e-mail: info@kranioklinikken.dk

Du booker en tid via mit bookingsystem her   

 

Til dig som forældre med et gråzonebarn

Det kan være opslidende at have et barn som ikke trives. Ikke bare for dig som forældre, men for hele familien.

Der er vigtigt at I tænker på hele familien, når I vil hjælpe jeres barn som ikke trives. En stresset mor eller far vil automatisk smitte sit barn.

Jeg laver derfor stresskurser for bl.a forældre som dig, der har et gråzonebarn.

Det er mindst lige så vigtigt at du tager hånd om dig selv, som at du tager dig af dit barn. Har du det ikke godt, vil det smitte af på dit barn.

 

Nu kan vi også lave almindelige ting som alle andre familier

Jeg kontaktede Shila fordi vores situation var fuldstændig uholdbar.

Min søn Mikkel på 5 år mistrives både i børnehaven og derhjemme. Han var altid meget støjende og hans kropsbevægelser var meget voldsomme og pludselige. Det var som om han havde brug for at larme for at larme. Han kunne løbe fuldstændig ukontrolleret og meningsløst rundt derhjemme eller i børnehaven.

Og når Mikkel blev ked af det, sur, glad eller vred kunne han ikke styre det. Det var som om alt var sort eller hvidt for ham. Han kunne f.eks. ikke finde ud af at være lidt ked af det eller lidt glad. Følelserne kørte fuldstændig over genvind.

Derudover led han af night terror og var vådligger. Det var meget udmattende for både ham og for resten af familien.

Allerede under første behandling hos Shila, kunne jeg se en helt anden dreng. Han var tillidsfuld og var fuldstændig åben overfor berøring, som han normalt ikke er.

Efter 2 behandlinger havde jeg en helt forandret dreng og nu efter den 4 behandling har jeg en dreng som sover roligt om natten, er tør og som kan sidde roligt og koncentreret og lege. Han er blevet en dejligt omsorgsfuld storebror og vi kan f.eks. tage i svømmehallen og på legepladsen uden at jeg er bekymret for om han løber væk eller flipper ud.

Katrine Pedersen

Stress

Kan man dø af stress?

stress 1

Ja det kan man godt. Det er heldigvis de færreste, for hvem det når så vidt, men hvis du ikke tager dine stresssymptomer alvorligt, kan du risikere at få alvorlige følger.

 

Hvad er stress?

Stress er en naturlig reaktion for krop og hjerne, når den udsættes for store udfordringer eller fare. Når du skal yde en ekstra insats, sendes der signal til hjernen om at udsende stresshormoner. Du bliver i stand til at klare opgaven og når den er løst eller faren er ovre, falder stresshormonerne igen. Det hele normaliserer sig.

Problemet er når stresshormonerne ikke falder, fordi krop og hjerne er i konstant alarmberedskab. Så får du stress.

Stress hober sig ofte, stille og roligt op. Det starter måske med at du i perioder er mere irritabel, sover dårligt og har lidt sværere ved at koncentrere dig. Du tilskriver det måske, sene dage på arbejdet, et hårdt program derhjemme med fritidsaktiviteter hele ugen eller at du er kommet for sent i seng nogle dage i træk. I starten er det kun når du bliver presset ekstra, at du reagerer, men efter nogen tid reagerer du på mindre og mindre ting. Du er opfarende uden grund, sover dårligt selv om du ikke er presset på jobbet og har svært ved at koncentrer dig om simple opgaver.

Måske tager du dig sammen i en periode og går ordenlig tid i seng, får cyklet på arbejde og går i motionscenter, så dit stressniveau daler. Men kroppen er stadig i alarmberedskab, og der skal ikke så meget til før du igen får stresssymptomer. Hvis du fortsætter med dine nye vaner, vil dit stressniveau også dale og din stress vil forsvinde, men for mange mennesker holder de gode vaner kun ved i nogle uger, eller højst en måneds tid. Så er du tilbage i den gamle gænge.

 

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg føler mig stresset?

Der er heldigvis mange gode ting du kan gøre for dig selv, hvis du mærker  du er stresset.

Du kan for eksempel starte med

  • at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, også i weekenden.
  • at motionere hver dag, mindst 1/2 time
  • at vende din opmærksomhed mod dit åndedræt flere gange dagligt
  • at lave åndedrætsøvelser
  • at fjerne sukker fra din kost. Sukker stresser kroppen
  • at holde op med at ryge
  • at meditere 10 minutter hver dag
  • at tilmelde dig mit nyhedsbrev og få min e-bog “5 tips til mindre stress i din hverdag”
  • at melde dig til et mindfulness kursus

Vedholdenhed og regelmæssighed er nøglen til et mere stressfrit liv. Du ved sikkert godt hvad der skal til, men det kan være svært at få det ført ud i livet. Start i det små med at ænder en vane af gangen og hold så fast i den.

Find hjem til dig selv!

Kender du det her:

Weekenderne er nogle du ser frem til hele ugen, for her skal du slappe af. Men dine weekender er fyldt med aftaler og opgaver som har taget al din tid. Når du sidder søndag aften og ser frem mod en ny uge, føler du dig stadig anspændt og træt.

Dine dage ligner efterhånden hinanden. De er fyldt med praktiske ting som skal ordnes, aftaler der skal huskes og koordineres og bekymringer og tanker om fremtiden eller fortiden.

Du føler, at du hele tiden halter bagefter og ville ønske, at du havde flere timer i døgnet. Timer som du ville bruge på dig selv. Siddende i en liggestol i haven med en god bog eller måske til at få mere tid til din hobby?

Tag dig selv alvorligt

Tillader du nogensinde dig selv at slappe af? Eller føler du hele tiden, der er nogen, som hiver i dig, ting som skal gøres, eller aftaler som skal afvikles?

Måske har du levet sådan et liv i mange år uden at tænke yderligere over det, og er nu begyndt at mærke på din krop og sind hvilken pris, det har haft.

  • Du sover dårligere om natten,
  • Har sværere ved at koncentrere dig
  • Har humørsvingninger
  • Har tendens til at overanalysere alting

Det er tid til at begynde at tage dig selv alvorligt og finde hjem til dig selv!

Hvad kan jeg selv gøre?

Det vigtigste er i første omgang, at du GØR noget. Selv små ændringer i hverdagen kan gøre en forskel.

Regelmæssighed og vedholdenhed er to vigtige ord som du skal have med dig, når du vil arbejde med dig selv og dine vaner.

Måske tænker du at det virker for let og simpelt, men det er lige netop det, du har brug for nu. Det der skal til er simple ændringer, du med garanti kan implementere i din hverdag. Planlægger du for store ændringer lige nu, risikerer du, at det hele falder på gulvet.

Skal jeg hjælpe dig?

Ønsker du at arbejde mere langsigtet med dig selv i mindre grupper, kan jeg tilbyde dig mindfulnesskurser, som løber over 10 måneder.

Ønsker du at arbejde individuelt, kan jeg også tilbyde dig samtaler og behandlinger, hvor jeg bruger teknikker fra bl.a kraniosakralterapien til at hjælpe dig.

Mange af mine klienter starter i et individuelt forløb, inden de beslutter sig for at fortsætte på et af mine mindfulnesskurser. Er du i tvivl om hvilken løsning som er den bedste for dig, eller har du brug for at få afklaret nogle ting i forhold til den behandling jeg kan tilbyde dig, er du meget velkommen til at kontakte mig

Ja tak jeg vil gerne høre mere om hvad du kan hjælpe mig med

 

Træk vejret

Tænker du over hvordan du trækker vejret i løbet af din dag?

Sandsynligvis ikke, det er nemlig de færreste som gør.

Når du trækker vejret ind i kroppen tilføres ilt til dine celler og når du puster ud igen, kommer du af med kuldioxid. Det vidste du sikkert godt.

Men vidste du også at du via vejrtrækningen kan sænke dit stressniveau aktivt?

For at kunne trække vejret skal du bruge dit mellemgulv. Mellemgulvet, også kaldet diafragma er din vejrtrækningsmuskel, som automatisk sørger for at du ikke holder op med at trække vejret. Meget praktisk. Så i din dagligdag behøver du ikke at skænke din vejrtrækning opmærksomhed for at kunne overleve.

Når du  trækker vejret påvirker du, via mellemgulvet, nogle centre i din hjerne, der får din kroppen til at udskille antistresshormoner. De får din krop til at slappe af og bedrer dit humør. Det er derfor man inden for bl.a. yoga, meditation og mindfulness har stor fokus på netop vejrtrækningen.

Når du er stresset trækker du vejret uden brug af dit mellemgulv.

Nej sådan er det ikke helt, men du bruger ikke mellemgulvet særlig meget under stress, for da er din vejrtrækning overfladisk. Da er det kun den øverste del af brystkassen som bevæger sig når du trækker vejret.

Så hvis du har en dårlig vane med ikke at få trukket vejret “helt ned i maven” i hverdagen, kan det faktisk påvirke dit stressniveau.

Det vil sige at dårlig vejrtrækning avler stress, og vice versa.

Men den gode nyhed er at du selv kan gøre en forskel.

Du kan starte med at tage fat i vejrtrækningen og blive bevidst om den. Bare ved at gøre det til en vane i din hverdag, at tænke på din vejrtækning flere gange, vil gøre en forskel. Og hvis du laver vejrtrækningsøvelsen som jeg viser dig i videoen herunder, kan du gøre en stor forskel på dit stressniveau og forbygge stress.

Sæt 5-10 min af hver dag i 4 uger og se hvilken forskel det kan gøre for dig!

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan arbejde aktivt med at forebygge stress eller behandle den, kan du læse mere om det her

 

Vil du leve et liv uden hovedpine eller migræne?

• Lider du af hovedpine eller migræne?

• Har du prøvet forskellige behandlingsmetoder, inklusiv medicin, som i bedste fald har kunne fjerne dine symptomer for en kort tid, men som aldrig rigtig har gjort dig helt symptomfri i en længere periode?

• Er du nødt til at sygemelde dig fra dit arbejde eller studie i tide og utide?

dreamstime_m_16344656
Lider du af hovedpine eller migræne?

• Påvirker hovedpinen dit sociale liv?

• Har du svært ved at sige ja til en invitation, en fest eller andet arrangement, fordi du ikke ved om du har hovedpine eller migræne den dag?

• Har du lært at leve med en konstant hovedpine som gør dig mere træt, irritabel, giver dig dårlig søvn og at du har sværere ved at koncentrere dig?

Hvad drømmer du om?

Ønsker du igen at kunne vågne op om morgenen uden hovedpine? Vil du igen kunne sige ja til at deltage i sociale arrangementer uden at være nervøs for, om hovedpinen tvinger dig til at sige fra? Vil du være frisk i hovedet hele dagen, og slippe fri af den trykkende fornemmelse du har i hovedet? Vil du gerne have en normal fungerende hverdag, kunne passe dit arbejde uden en masse sygedage og være i stand til at være noget for din familie igen?

Hvad kan jeg tilbyde dig!

I Kranioklinikken bliver du set som det hele menneske du er, og jeg gør brug af den brede viden og mange års erfaring jeg har inden for kraniosakralterapien, sygeplejen, ernæring, fysisk og mental træning.
Hovedpine og migræne er meget komplekse størrelser, og der kan være mange årsager hertil. Eksempelvis fysiske, mentale traumer, spændinger i kroppen, mental ubalance, væskebalancen, intolerancer overfor visse fødevarer, mangeltilstande af mineraler eller vitaminer; er bare nogle eksempler på årsager.
Jeg hjælper din krop og dit sind til at genoprette balance, og til at du igen får dine selvhelbredende kræfter tilbage.
Der kommer hver uge klienter i min klinik, som lider af hovedpine. Efter 3-5 behandlinger går de fleste herfra i væsentlig bedring. Mange vælger efterfølgende at komme i min klinik med jævne mellemrum, for at holde det vedlige.
Ønsker du yderligere information om behandlingen m. m. kan du ringe til mig på telefon: 24 48 04 96 eller skrive en mail på info@kranioklinikken.dk
Vil du booke en tid i min klinik, kan du gøre det her.
Du kan med fordel købe et klippekort med enten 5 eller 10 behandlinger, du kan læse mere om priser og klippekort her.

 

Jeg havde glemt hvordan det var ikke at have hovedpine.

”Jeg har levet med kronisk hovedpine i mange år, efter et gammelt piskesmæld. Da jeg senere pådrog mig en kraftig hjernerystelse, var det som om min krop sagde STOP. Jeg kunne ikke sove om natten, hovedpinen tog til, min nakke var låst og jeg kunne mærke at min krop var helt ude af balance. Jeg havde prøvet forskellige behandlingsmetoder uden det hjalp, men så mødte jeg Shila. Fra første møde, følte jeg mig tryg, respekteret og jeg kunne mærke at Shila viste hvad hun havde med at gøre.
Efter nogle få uger begyndte min krop stille og roligt at finde balancen igen. Min menstruation, som i årevis har været uregelmæssig, blev regelmæssig igen, jeg begyndte at kunne sove om natten, og pludselig gik det op for mig at jeg faktisk havde glemt hvordan det var ikke at have hovedpine.
Jeg var ikke længere træt hele dagen, for jeg fik sovet om natten og jeg havde overskud til min familie, når jeg kom hjem fra arbejde. Faktisk er jeg begyndt at dyrke motion igen, fordi det nu ikke længere gør ondt i hovedet og spænder i nakken når jeg bevæger mig.”

Maria Jessen

“Jeg viste ikke hvordan jeg skulle spørge, så jeg sagde ingenting”

friends-1305245_1920

Kender du det? En af dine gode veninder har lige mistet sit job, hun ved ikke om hun har råd til at blive siddende i huset og forholdet til hendes mand knirker.

Du ved ikke rigtigt hvordan du skal gribe det an. Du sender måske en sms, eller en besked på messenger om at du er ked af det på hendes vegne. Og at hun bare kan skrive eller ringe hvis hun har brug for dig. Så er den landet der. Du har din ryg fri, for nu har du tilbudt din hjælp, og hun kan tage den hvis hun har behov.

Hun ringer bare ikke før flere måneder efter, hvor stormen har lagt sig.

Det er ikke fordi hun ikke har haft brug for din hjælp. Men der har været så meget rod i hendes liv, at hun ikke har kunnet overskue at bede om din hjælp. Og selv hvis hun spurgte, ville hun ikke vide hvad du skulle hjælpe hende med.

Derfor skal du tage ansvaret.

Hvad holder dig tilbage?

  • Er du bange for ikke at slå til?
  • Bliver du selv ked af det, når hun begynder at åbne op?
  • Ved du ikke hvad du skal sige til hende?
  • Er du bange for at blive for involveret, så du ikke kan trække dig ud igen?
  • Måske minder hendes situation om en situation du selv har stået i, så det ripper op i nogle gamle følelser hos dig selv?

Du skal turde møde veninden uden at have svar på rede hånd. Uden at vide hvad du skal gøre eller sige.

Din veninde har ikke brug for, at du kommer med handlingsforslag, hun har brug for at du lytter. Det er ikke farligt eller forkert, hvis du er stille sammen med hende. Når du tør være stille med andre, viser du, at du respekterer dem. Det er ikke forkert, hvis du ikke kan give hende nogle gode råd, eller tilbyde praktisk hjælp. Det er lige nøjagtig dét du skal: Du skal bare være der og lytte.

Hvad har hun brug for nu?

  • Som sagt har din veninde brug for at du tager teten. At du tager telefonen og ringer og laver en aftale.
  • Hun har brug for at du tager initiativet og inviterer hende ud på kaffe. Eller du kommer hjem til hende med kagen og kaffen, så hun ikke skal stå med det hele.
  • Du skal være der for hende uden at forvente noget igen.

Husk også dig selv

Du hjælper ikke din veninde hvis du selv går ned med stress, eller dit familieliv og job ligger i ruiner, fordi du skal passe på din veninde og rende ærinde for hende.

Det er vigtigt at du fra starten sætter tydelige grænser for, hvilken type hjælp du kan tilbyde. Om det er et cafemøde, praktisk hjælp eller telefonsamtaler osv. Det er forskelligt hvad hun har brug for og hvad du kan klare i situationen. Bare du gør dig klart, hvad du kan tilbyde hende.

Når du er tydelig overfor din veninde og dig selv, giver det din veninde ro, og jeres samvær får mere værdi.

Hvad gør du for at undgå stress?

Og hvilke strategier har du, når du føler dig stresset, som sikre dig at du kommer tilbage på sporet igen? Stress

Der er mange svar muligheder, når jeg spørger mine klienter, venner og kolleger. Det handler om at have gjort sig nogle tanker om hvad der virker for en selv.

Hvorfor er det så vigtigt, spørger du måske? Du er nødt til at have en køreplan for, hvad du vil gøre når du mærker stress. Når du er stresset, har du ikke overskud til at lave en handlingsplan. Det er der ikke energi og overskud til. Du skal have lavet din handlingsplan, når du er ovenpå, når du har overskud og du kan se tilbage på de strategier du, indtil nu har haft når du var stresset.

Både de strategier som hjalp dig, og de som ikke gjorde. Det er vigtigt også at have fokus på de strategier som ikke hjalp dig. Fordi det er de strategier du kan bruge, til at få øjnene op for at du er stresset.

Vi mennesker har det nemlig med at snuppe den nemme løsning, når vi føler os stresset. Strategier som hjælper lige nu og her, men kun kortsigtet. Og som, hvis du fortsætte med at gøre brug af dem, giver dig mere stress.

Eksempler på den nemme kortsigtede løsning:

  • spise slik og søde sager. Sukker dulmer smerte og kvikker op
  • alkohol. Til at falde til ro med og måske glemme smerten
  • overarbejde. Så tankerne tvinges væk fra det som gør ondt
  • falder i staver på de sociale medier. En måde at glemme, og gemme sig på
  • kaffe og cola. Koffein er opkvikkende
  • cigaretter. Nicotin dulmer og er opkvikkende
  • overdreven motion. Tankerne bliver tvunget væk og lykkehormoner bliver frigivet
  • sofaen. Den lette løsning, så er jeg fri for at tage stilling til noget som helst

Føj selv dine egne eksempler på.

Når du har erkendt overfor dig selv hvilke hurtig løsninger du bruger, når du er stresset, kan du arbejde aktivt med at lave dig nogle gode og effektive løsningsmodeller i stedet for.

Løsninger som virker på den lange bane, men ikke er noget kvik fix.

Jeg har spurgt 3 af mine gode kollegaer, om hvad deres egen strategi er for, at undgå stress eller få vendt energien, hvis den er for nedadgående.

 

Mia Beck Lichtenstein, autoriseret psykolog, PhD og forfatter til bogen “Find træningsbalancen”

www.mialic.dk

mia_beck

For mig er det rigtig vigtigt at prioritere min søvn for at forebygge stress.

Jeg arbejder og træner sjældent om aftenen, fordi jeg får sværere ved at falde i søvn. Derfor forsøger jeg at gå i seng og stå op på samme tidspunkt hver dag, så der er en fast rytme i min søvn. En god nattesøvn betyder, at jeg har god energi, humør og overskud til at klare dagens udfordringer. Hvis jeg derimod sover dårligt (eller for lidt) et par nætter, bliver jeg betydeligt hurtigere stresset af hverdagens opgaver og krav. Det kan faktisk føre til, at jeg sover dårligere, og dermed er der startet en ond cirkel.

Og så er det jo altid godt at kunne sige det lille ord “NEJ”, hvis man vil forebygge stress…! Man får ikke stress af at have travlt. Man får det, hvis man ikke kan nå det hele. Og så er der kun en løsning: “NEJ”.

Stine Zink, eksamineret psykoterapeut MPF og skilsmisseekspert.

www.stinezink.dk

stine-zink

 

Jeg har på egen krop oplevet hvor stressende det kan være at gennemgå en skilsmisse. Efter min skilsmisse har jeg derfor valgt at prioritere min hverdag benhårdt, og sætte min familie i første række.

 

 

  • Jeg sørger for ikke at have for mange aftaler i løbet af min arbejdsuge
  • Jeg går ture hver dag
  • Mine børn, kæreste og virksomhed har første prioritet i mit liv
  • Når jeg er presset, har jeg specielt fokus på at tage nogle dybe vejrtrækninger
  • Når jeg arbejder ved min computer eller har brug for at koble af, lytter jeg til afslappende musik

 

Kate Gallagher Hansen, fysioterapeut og indehaver af MorsKrop.

www.morskrop.dk

Kate Gallagher HansenSom selvstændig på fuldtid, som jeg elsker og brænder for, en kæreste og som mor til to på 3 og 5 år, kræver det ekstra opmærksomhed på mig selv og mit stressniveau.

Mine stresssymptomer viser sig i min nattesøvn og med hjertebanken.

 For at forebygge stress..
  • Går jeg  i seng kl. 22.
  • Ingen skærmtid fra kl. 16.00-19.30
  • Min mobil holdes på lydløs undtagen et par timer om dagen
  • Går til Antistress Hot yoga
  • Får jævnligt behandlinger/massager
  • Bevæger mig dagligt
  • Spiser sundt og nærende og NYDER mørk chokolade dagligt!
  • Tager kosttilskud (omega3, probiotika og multivitamin)
  • Drikker næsten kun vand. Nyder et glas vin i weekenden

 

Mine egne erfaringer

hz9a7406-kopi

Fordi jeg selv, for 10 år siden har mærket hvad stress kan gøre ved kroppen, er jeg meget opmærksom på symptomerne og mine faldgrupper i min hverdag. Når jeg begynder at kvik fixe, ved jeg at jeg er kommet for langt. Og da har jeg nogle redskaber jeg altid tager fat i.

Det første jeg gør er bevidst at skifte mit fokus i min dagligdag.

  • Når jeg går tur, cykler eller andre fysiske aktiviteter, bringer jeg bevidst fokus ud i kroppen, og mærker hvordan det føles at bevæge sig
  • Jeg mono-tarsker. Jeg er bevidst om kun at gøre en ting af gangen
  • Min søvnrytme er vigtig, jeg skal ligge i min seng kl 22 og står op kl 6, også i weekenderne
  • Også bruger jeg min dagbog, til at få ro og orden på mine tanker

 

Men husk:

Stress er naturligt, og vi mennesker er skabt til kunne håndtere stress

Stress gør at vores krop og sind bliver kampparat, og kan yde en ekstra ordinær indsat i en kortere eller længere perioder. Men for at overleve, er det vigtigt at den stressede periode, holder op igen. Og at der igen bliver ro