Mit navn er Shila. Jeg har hele mit voksne liv har jeg haft interesse for sundhed, både fagligt og personligt. Jeg har altid været af den overbevisning at det er bedre at forebygge sygdomme, ved at holde krop og sind sundt og stærk, frem for at behandle dem.

Igennem mit arbejde som sygeplejerske, så jeg desværre en tendens til at prioritere behandling frem for forebyggelse.

Behandling er efter min mening meget mere end blot medicin eller kirurgi. Det handler om at se det enkelte menneske som et hele og anerkende at mennesker er komplekse størrelser. Hvor ikke to er ens og derfor ikke skal behandles sådan.
Jeg vidste at det ikke var den måde jeg havde lyst til at yde sygepleje på, derfor begyndte jeg at kigge mig om efter andre måder at hjælpe mennesker på.

Shila Nielsen, Kranioklinikken i Fruens Bøge.

Mit navn er Shila. Jeg har hele mit voksne liv har jeg haft interesse for sundhed, både fagligt og personligt. Jeg har altid været af den overbevisning at det er bedre at forebygge sygdomme, ved at holde krop og sind sundt og stærk, frem for at behandle dem.

Igennem mit arbejde som sygeplejerske, så jeg desværre en tendens til at prioritere behandling frem for forebyggelse.

Behandling er efter min mening meget mere end blot medicin eller kirurgi. Det handler om at se det enkelte menneske som et hele og anerkende at mennesker er komplekse størrelser. Hvor ikke to er ens og derfor ikke skal behandles sådan.
Jeg vidste at det ikke var den måde jeg havde lyst til at yde sygepleje på, derfor begyndte jeg at kigge mig om efter andre måder at hjælpe mennesker på.

Shila Nielsen, Kranioklinikken i Fruens Bøge.

"Når sygdomme alligevel opstår, bør vi se på mennesket som et samlet hele. Som en krop og et sind, der påvirker hinanden indbyrdes og som ikke kan skilles ad" 

"Det er meget sværere at få bugt med sygdom, når man kun ser på mennesket i dele. Da vil man behandle symptomet og ikke årsagen, og ubalancen er intakt"

Min datters diagnose vendte op og ned på min verden

Privat har jeg været gift med Tore siden 2002 og sammen har vi 2 piger: Kaya og Sif fra hhv 2004 og 2006.

Da min ældste datter i 2007, fik diagnosen ”Infantil autisme”, mærkede jeg på egen krop hvordan det etablerede system var skruet sammen. Min mand og jeg følte at vi løb panden mod en mur, ift. den hjælp vi fik tilbudt.

Holdningen var desværre ret stiv og ufleksibel, og prognosen for min datter var ret dårlig. Min mand og jeg vidste at der var mere at gøre, end blot det gængse tilbud om "opbevaring". Så vi kiggede efter andre behandlingsmuligheder.

I min søgen stødte jeg på kraniosakralterapi. Min datter fik en del behandlinger og jeg kunne se at det havde en gavnlig virkning på hende, og nysgerrig som jeg var, prøvede jeg selv at få behandling. Jeg kunne mærke den fantastiske effekt det havde på min egen krop og min interessere blev vagt for at uddanne mig inden for kraniosakralterapien. Tingene gik op i en højere enhed kunne jeg se. Mit ønske om at arbejde med det hele menneske kunne jeg se udført med denne behandlingsform, og tanken om kroppen som selvheldbredende gav mening for mig.

I første omgang tog jeg uddannelsen for at kunne hjælpe vores datter, men efter et par år, var jeg klar til at springe ud som selvstændig. Kranioklinikken var født og jeg var klar til at hjælpe andre mennesker med at blive hele selvheldbredende mennesker.

Jeg har set hvor stor gavn min datter har haft, af en mor som selv kunne behandle hende. Derfor valgte jeg også for en del år siden, selv at opstarte basiskurser i kraniosakral terapi. For at lære andre forældre teknikkerne der kan hjælpe deres børn i en lignende situation.

I vores søgen efter alternativer stødte vi også på diætbehandling til børn med autisme, hvor vi udelukkede mælk, gluten og sukker og tilførte essentielle olier, vitaminer og mineraler. Dette gav igen et skub i den rigtige retning for vores datter. Jeg kunne se hvor stor kostens betydning havde for kroppens mulighed for at hele sig selv, og har derfor efterfølgende brugt meget tid på at studere kostens betydning for det selheldbredende menneske.

Kraniosakralterapi og diætbehandling havde gjort rigtig mange gode ting for vores datter, men der manglede lige det sidste. Så derfor valgte vi i 2014 at tage hende ud af skolen for at hjemmetræne hende på fuld tid i 1/2 år efter Larz Thielemanns metode. Nu går hun i almindelig skole, har kammerater og fritidsinteresser som alle andre børn på hendes alder. I skrivende stund træner vi stadig efter skoletid, men behovet bliver mindre og mindre for hver dag der går.

Kranioklinikken blev født i 2011

I 2011 valgte jeg at sige mit fuldtidsjob op på Odense Universitet hospital og hellige mig min passion: Min klinik. Jeg glæder mig til at gå på arbejde hver dag og nyder at kunne leve af min passion: At hjælpe mennesker med at kunne hjælpe sig selv.

Vil du vide mere om min uddannelsesmæssige baggrund, kan du læse om det her