Kender du det? En af dine gode veninder har lige mistet sit job, hun ved ikke om hun har råd til at blive siddende i huset og forholdet til hendes mand knirker.
Du ved ikke rigtigt hvordan du skal gribe det an. Du sender måske en sms, eller en besked på messenger om at du er ked af det på hendes vegne. Og at hun bare kan skrive eller ringe hvis hun har brug for dig. Så er den landet der. Du har din ryg fri, for nu har du tilbudt din hjælp, og hun kan tage den hvis hun har behov.
Hun ringer bare ikke før flere måneder efter, hvor stormen har lagt sig.
Det er ikke fordi hun ikke har haft brug for din hjælp. Men der har været så meget rod i hendes liv, at hun ikke har kunnet overskue at bede om din hjælp. Og selv hvis hun spurgte, ville hun ikke vide hvad du skulle hjælpe hende med.
Derfor skal du tage ansvaret.
Hvad holder dig tilbage?
- Er du bange for ikke at slå til?
- Bliver du selv ked af det, når hun begynder at åbne op?
- Ved du ikke hvad du skal sige til hende?
- Er du bange for at blive for involveret, så du ikke kan trække dig ud igen?
- Måske minder hendes situation om en situation du selv har stået i, så det ripper op i nogle gamle følelser hos dig selv?
Du skal turde møde veninden uden at have svar på rede hånd. Uden at vide hvad du skal gøre eller sige.
Din veninde har ikke brug for, at du kommer med handlingsforslag, hun har brug for at du lytter. Det er ikke farligt eller forkert, hvis du er stille sammen med hende. Når du tør være stille med andre, viser du, at du respekterer dem. Det er ikke forkert, hvis du ikke kan give hende nogle gode råd, eller tilbyde praktisk hjælp. Det er lige nøjagtig dét du skal: Du skal bare være der og lytte.
Hvad har hun brug for nu?
- Som sagt har din veninde brug for at du tager teten. At du tager telefonen og ringer og laver en aftale.
- Hun har brug for at du tager initiativet og inviterer hende ud på kaffe. Eller du kommer hjem til hende med kagen og kaffen, så hun ikke skal stå med det hele.
- Du skal være der for hende uden at forvente noget igen.
Husk også dig selv
Du hjælper ikke din veninde hvis du selv går ned med stress, eller dit familieliv og job ligger i ruiner, fordi du skal passe på din veninde og rende ærinde for hende.
Det er vigtigt at du fra starten sætter tydelige grænser for, hvilken type hjælp du kan tilbyde. Om det er et cafemøde, praktisk hjælp eller telefonsamtaler osv. Det er forskelligt hvad hun har brug for og hvad du kan klare i situationen. Bare du gør dig klart, hvad du kan tilbyde hende.
Når du er tydelig overfor din veninde og dig selv, giver det din veninde ro, og jeres samvær får mere værdi.