Er det synd for hende?

​​Jeg er meget optaget af, at mine børn får bevæget sig hver dag. Fordi jeg ved hvor glade og friske, de bliver bagefter. Men det er absolut ikke altid, at mine børn er enige med mig – især ikke når de lige er kommet hjem fra skole. Bagefter kan de til gengæld godt mærke, hvor dejligt det er.

I sidste uge skulle jeg ud at løbe med min yngste datter. Hun plejer at hygge sig med lidt mor-og-datter-tid i skoven, men lige denne dag var hun træt efter en lang skoledag. Det var gråt og vådt udenfor, og hun ville hellere se ”Den store bagedyst” på Ipad’en.

Jeg må indrømme, at det var svært at holde hovedet koldt og argumenterne skarpe over for en 11-årig, der brugte alle sine kræfter på at overbevise mig om, at hun ikke skulle med ud at løbe.

Jeg VED, at hun bliver en gladere udgave af sig selv, når hun har været ude at løbe, så jeg holdt fast i min beslutning.

Afsted med os

​Løbetøjet er på, skoene er bundet, og vi varmer op udenfor. Selv om det er vådt, er det ikke så koldt som først antaget. Det prøver jeg at lave lidt sjov med. Vi hopper lidt op og ned. Jeg viser hende i bedste Jane Fonda stil, hvordan man skal lave diverse opvarmningsøvelser. Det er vist kun mig, som synes det er morsomt.

​Vi sætter i gang. Løber afsted ned ad vejen mod skoven. Lige denne dag tager det dobbelt så lang tid som det plejer, fordi hun må stoppe op flere gange med ondt i foden, sidestik og vrede over, at jeg har TVUNGET hende ud at løbe.

Hvad mon naboerne tænker?

​Jeg forestiller mig, hvordan naboer eller tilfældigt forbipasserende tænker, at jeg må være en meget hård mor. Men jeg fortsætter alligevel med at komme med opmuntrende ord, og da vi når ind i skoven, har hun glemt alt om, at hun er sur. Vi sludrer om løst og fast. Får lavet nogle løbelege på nogle bakker inde i skoven og får grinet en del.

Da vi er hjemme igen spørger jeg hende, om hun kan huske, hvor sur hun var på mig, inden vi tog afsted. Det kan hun godt. Og hun kan godt selv se, at hun havde godt af at komme ud at løbe en tur.

Dit barn skal også bevæge sig

​Det er ikke kun sund fornuft. Der er også videnskabeligt belæg, at børns hjerner udvikler sig bedst hvis de er fysisk aktive i deres hverdag. Både indlæringsevne, psykisk velbefindende og sociale kompetencer øges, når de bevæger sig. Børn i skolealderen skal være fysisk aktive i et moderat tempo 60 minutter om dagen, og have pulsen op 3 gange om ugen i minimum 30 minutter ad gangen.

Så det er altså ikke nok at cykle frem og tilbage fra skole - med mindre altså dit barn har en 30 minutters cykeltur hver vej. Der skal også fysisk aktivitet til efter skole.

Det kan være en tur på cykel, en løbetur eller en rask gåtur. Løbelege på vejen, boldspil eller hoppe i sjippetov. Meld dit barn til fodbold, håndbold, bordtennis eller svømning i fritiden. Det er vigtigt, at dit barn hygger sig, når det bevæger sig.

Som det var tilfældet med min datter, da vi skulle løbe, er børn ikke altid motiveret for at røre sig. Ipad og computer trækker i deres opmærksomhed.

Dit barns hjerne gider ikke

​Hjernen er nemlig så mageligt indrettet, at den som udgangspunkt gerne vil underholdes. Derfor skal du som voksen gå forrest og holde fast i, at dit barn skal bevæge sig hver dag. Lav aftaler om hvor længe dit barn må sidde ved skærmen hver dag. Og hold så fast i de regler.

Børn vil for det meste gerne afprøve de voksnes grænser. Så hvis du ikke holder fast, kommer grænserne til at flyde, og pludselig har dit barn mere skærmtid, end du i første omgang havde planlagt.

Du skal også bevæge dig

​Selv om du er voksen, har du også godt af at bevæge dig. Så hvorfor ikke bevæge dig sammen med dine børn? Cykle sammen med dit barn til fodbold og cykl eller løb dig en tur, imens du venter at han er færdig med træning.

Eller meld dig ind i en klub – volleyballklub fx Måske har du gået til badminton som barn, og kan tage det op igen? Det kan også være at en af dine kolleger er med på at løbe en tur sammen med dig når I har fri?

Når dit barn ser, at du er aktiv i hverdagen, er det også nemmere for hende at komme afsted.​

Her bliver du behandlet som et helt menneske

Jeg kan tilbyde dig kranio sakral behandling, til at hjælpe dig og din krop tilbage i balance.

Se mine priser her

Du kan booke din tid online

Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 24 48 04 96 for at booke en tid.

Kundeudtalelser

​Det siger mine klienter

So​phie Ellehuus

"Kan p​å alle måder anbefale Shila til behandling af hovedpine og Migræne. Med enkelte behandlinger har jeg mærket en markant forandring. En blid og nænsom behandlingsform, hvor jeg har følt mig meget try.

Fra ❤️ ​tak"

Kirsten Grauslund

"Jeg vil anbefale søvnkurset, som har hjulpet mig godt på vej til et bedre “søvn-liv”. Angst kom pludselig til at spille en stor rolle i mit liv her i efteråret, og Shila hjalp mig gennem mindfulness til at takle den."

Christina Gade Ebsen

"Shila er en hjertevarm person med overskud til at lytte og spørge ind til ens problemer. Jeg har haft stor glæde af mine behandler hos hende, kan kun varmt anbefale hende 🙂"

Rikke Kvist Andersen

"Jeg har været plaget af hovedpine næsten hver dag al den tid jeg kan huske indtil jeg kom hos Shila. Nu har jeg meget lange perioder helt uden hovedpine men så tager det lige så stille til igen og så bestiller jeg en ny tid! Ca en gang om året"

Jeanette Christensen Skøtt

"Shila er fantastik til at behandle, min krop har ikke haft det så godt, men efter 1 behandling kan jeg tydelig mærke forskel og min krop er i bedring!"

Dafna S. Philosof​

"Shila udstråler ro, tryghed og er meget professionel i sine behandlinger. Jeg kan varmt anbefale hende uanset om det er til helt små babyer eller voksne. Alle kan have brug for og glæde af en omgang kranio sakrel terapi hos Kranioklikken."

Kranioklinikken v/Shila Nielsen​​

CVR: 33275609

​​Lindvedvej 77, 5260 Odense S

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ring til mig på telefonnummer 24 48 04 96,

​bedst mellem kl 08.00 - 17.00.

​Husk også, at du kan skrive til mig på: info@kranioklinikken.dk.

facebook_blue - copy  instagram_color - copy

Åbningstider

Mandag​

08.00 - 14.00

Tirsdag​

10.00 - 19.00

​​​Onsdag​

08.00 - 16.00

Torsdag​

08.00 - 16.00

Fredag​

08.00 - 15.00