Det er ikke alle børn, som flere gange om ugen har legekammerater med hjemme eller har soveaftaler i weekenderne.
Så det er let at komme til at føle sig udenfor og anderledes, hvis enten behovet for legeaftaler ikke er der, eller barnet har en følelse af at de andre børn ikke har lyst til at lege.
Den samme følelse kan man også have som forældre.
Vi er ikke alle ens
Og det skal vi heller ikke være.
Det er ikke alle børn, som har et stort socialt behov. Nogen fordi de f.eks. får deres sociale behov dækket i skolen eller børnehaven. Andre børn kan være trætte og fyldt op af input, når de kommer hjem fra skole og har derfor brug for at slappe af.
Hvis du har et barn som ikke har lyst til at lave legeaftaler så ofte, behøver det ikke betyde, at han ikke gider andre børn, eller at han mistrives. Det kan bare være det er sådan han er. Vi er alle forskellige. Hvis du selv var social som barn, kan det være svært at acceptere at din søn måske ikke er det.
Så du skal hjælpe dit barn med, at finde en god måde at sige "nej tak" til en legeaftale, hvis han ikke har overskuddet i dag. Det betyder ikke at han ALDRIG vil lege med nogen mere.
På samme måde som du også skal respektere, hvis et andet barn siger "nej" til dit barn.
Børn gør som du gør
Har du selv svært ved at mærke efter, hvad du har lyst til, og at sige "nej", når du mener "nej"? Tager du afsted til arrangementer og siger "ja" til aftaler, du i virkeligheden ikke har lyst til?
Så lærer din datter også, at det er sådan hun også skal gøre. Hun lærer ikke at mærke efter og sige pænt ”nej tak”, når hun er fyldt op og har brug for ro.
På den måde kan det blive sværere for hende at acceptere et "nej" fra en anden kammerat. Fordi hun ikke er vant til at mærke hvad hun selv har brug for og agere derefter.
Så når du vil hjælpe din søn eller datter med at sige "nej", og respektere at andre siger "nej", skal du start hjemme hos dig selv, først.
Nogle børn har svært ved at knække den sociale kode
Når det er sagt, så ved jeg også godt, at der er rigtig mange børn, som oplever at andre børn siger ”nej jeg gider ikke lege med dig, fordi du er dig”.
Eller har svært ved at få kammerater, fordi han ikke er så stærk socialt. Det er svært for ham at finde ud af, hvordan han skal spørge en kammerat om en legeaftale, og derfor kan han virke lidt kluntet i sociale sammenhænge.
Det får de andre børn til at afvise ham, eller give ham rollen som klassens klovn.
De andre børn bliver usikre, hvis de har en kammerat som ikke agerer som dem selv. De ved ikke hvad de skal stille op og har ikke lært hvordan de skal gøre.
Så er det lettere at afvise end at spørge om hjælp.
Som forældre gør det rigtigt ondt at se på
Jeg har selv været der, og kan tydeligt huske hvor frustreret, ked af det og gal jeg var på samme tid. Jeg viste, at min datter havde et meget stort ønske, om bare at få en enkelt veninde, men pga hendes sociale udfordringer var det rigtig svært for hende. Det var først, da jeg holdt op med at synes det var synd for mig selv og min datter, at tingene ændrede sig.
Jeg tog skeen i den anden hånd og tog ansvar.
I dag har hun stadig ikke lige så mange venner som hendes søster, men hun har fået nogle få gode venner og det gør mig glad.
Du skal tage arbejdshandskerne på
Hvis dit barn har svært ved selv at arrangere legeaftaler, må du gøre det for ham.
Vær åben overfor de andre forældre. Fortæl at din søn har lidt svært ved de sociale spilleregler, men at det er noget, I er opmærksomme på derhjemme og øver.
Når andre forældre hører om jeres udfordringer, vil de også være mere åbne overfor jeres søns anderledeshed, når han kommer hjem til dem.
Når vi ikke ved hvorfor andre mennesker agerer, som de gør, har vi det med at forestille os alt muligt om dem. Vi konstruerer historier og finder forklaringer, som ofte ikke har hold i virkeligheden. Det bunder i, at mennesker generelt gerne vil vide hvorfor tingene er, som de er.
Så hvis du er åben og fortæller om din søns udfordringer, behøver andre forældre ikke digte historier om dit barn.
Men du skal også være indstillet på at tage arbejdshandskerne på og gå forrest. Mange forældre har en travl hverdag og har ikke overskud til at se, at din søn ikke har nogen at lege med. Det er ikke fordi, de har onde hensigter eller ikke gider, de ser det simpelthen ikke.
Tag det ikke personligt
Brug hellere din energi på at hjælpe dit barn i stedet for.
Du skal:
- ringe rundt og arrangere aftaler
- være på, når din datter har kammerater med hjemme, og sætte nogle lege i gang, som er lette for dem at lege
- spørge Alberts mor eller far, om han kan lege. Også selv om det var dig, der gjorde det sidste gang og forrige gang
- sætte god tid af til at aflevere og hente, når din søn har legeaftaler hos en kammerat. Så er der tid til at hjælpe ham med at komme i gang og til at få sagt ordentligt farvel. Og der er tid til at fortælle de andre forældre hvordan de bedst hjælper dit barn, i svære situationer
- starte med at lave korte legeaftaler. Måske er 1 time nok? Men hvis det betyder at det har været en god en af slagsen, kan den måske gøres længere efter noget tid.
Du skal altså sætte energi og tid af til at få det til at lykkedes.
Hvad kan jeg ellers gøre?
Kraniosakralterapi er også en god måde at hjælpe dit barn på.
Behandlingen hjælper dit barn med at få ro på nervesystemet, og løsne op for eventuelle spændinger som kan sidde i kroppen. Spændinger som kan stamme helt tilbage fra deres fostertilstand eller fødsel.
Jeg har igennem mange år, hjulpet børn, som har haft problemer både socialt eller fagligt, til at få mere ro og overskud. Dermed også fået overskud til at være mere social.
I takt med at barnet begynder at få mere ro i kroppen, bliver der også mere overskud til den sociale udvikling- spiralen begynder at dreje i den rigtige retning.
Vil du vide mere om hvad jeg kan gøre for dit barn, kan du kontakte mig på mail: info@kranioklinikken.dk eller telefon 24 48 04 96
Du kan også booke en tid direkte i min kalender her:
Book tid her