Træk vejret

Tænker du over hvordan du trækker vejret i løbet af din dag?

Sandsynligvis ikke, det er nemlig de færreste som gør.

Når du trækker vejret ind i kroppen tilføres ilt til dine celler og når du puster ud igen, kommer du af med kuldioxid. Det vidste du sikkert godt.

Men vidste du også at du via vejrtrækningen kan sænke dit stressniveau aktivt?

For at kunne trække vejret skal du bruge dit mellemgulv. Mellemgulvet, også kaldet diafragma er din vejrtrækningsmuskel, som automatisk sørger for at du ikke holder op med at trække vejret. Meget praktisk. Så i din dagligdag behøver du ikke at skænke din vejrtrækning opmærksomhed for at kunne overleve.

Når du  trækker vejret påvirker du, via mellemgulvet, nogle centre i din hjerne, der får din kroppen til at udskille antistresshormoner. De får din krop til at slappe af og bedrer dit humør. Det er derfor man inden for bl.a. yoga, meditation og mindfulness har stor fokus på netop vejrtrækningen.

Når du er stresset trækker du vejret uden brug af dit mellemgulv.

Nej sådan er det ikke helt, men du bruger ikke mellemgulvet særlig meget under stress, for da er din vejrtrækning overfladisk. Da er det kun den øverste del af brystkassen som bevæger sig når du trækker vejret.

Så hvis du har en dårlig vane med ikke at få trukket vejret "helt ned i maven" i hverdagen, kan det faktisk påvirke dit stressniveau.

Det vil sige at dårlig vejrtrækning avler stress, og vice versa.

Men den gode nyhed er at du selv kan gøre en forskel.

Du kan starte med at tage fat i vejrtrækningen og blive bevidst om den. Bare ved at gøre det til en vane i din hverdag, at tænke på din vejrtækning flere gange, vil gøre en forskel. Og hvis du laver vejrtrækningsøvelsen som jeg viser dig i videoen herunder, kan du gøre en stor forskel på dit stressniveau og forbygge stress.

Sæt 5-10 min af hver dag i 4 uger og se hvilken forskel det kan gøre for dig!

Hvis du vil vide mere om hvordan du kan arbejde aktivt med at forebygge stress eller behandle den, kan du læse mere om det her