Hvordan trækker du vejret?

​Det spørgsmål fik jeg for et par dage siden.

Og jeg blev meget overrasket over, ikke at kunne give ham et svar, prompte. Jeg måtte lige stoppe op og tænke mig om. For jeg viste det ikke med sikkerhed.

Heldigvis var svaret ”med næsen”. Men hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før?

Jeg, som til dagligt hjælper mine klienter med at få en god og naturlig vejrtrækning og som selv har arbejdet meget bevidst med min egen – kan ikke svare på så simpelt et spørgsmål.

Så hvorfor var det så svært for mig at svare på så enkelt et spørgsmål? Fordi jeg ikke går og tænker over hvordan jeg trækker vejret hele dagen lang. Det er der ingen som gør.

Det er jo superpraktisk, ikke at skulle tænke over hvordan og hvornår man skal trække vejret. Ellers ville vi skulle bruge store mængder energi på bare at overleve.

Men når det så er sagt, er der også mange fordele ved at give sin vejrtrækning lidt opmærksomhed flere gange i løbet af sin dag.




Prøv lige selv at overveje hvordan du trækker vejret lige nu. Bruger du munden eller næsen? Og hvordan plejer du at trække vejret?

Hvis du er forkølet, er det naturligt ind imellem at trække vejret primært med munden, ligesom hvis du lige har løbet til bussen, er ude at motionere eller skal præstere ekstraordinært, som for eksempel til en eksamen.

Men det er faktisk ikke særligt praktisk at trække vejret igennem munden- læs her hvorfor:

  • Når du trækker vejret igennem næsen, bliver luften automatisk filtreret for skadelige partikler. Det sker ikke hvis du bruger munden.
  • ​Luften igennem næsen bliver naturligt fugtet og opvarmet, inden det kommer ned i lungerne. Trækker du derimod vejret med munden bliver dine slimhinder i hals og svælg udtørret.
  • ​Din iltoptagelse øges med 10-15 % når du trækker vejret med næsen frem for med munden
  • ​Når du trækker vejret igennem næsen, sænker du naturligt dit stressniveau i kroppen

​Så hvis du ofte trækker vejret med munden, vil det være en god ide at øve dig i at bruge næsen i stedet for. Din iltoptagelse bliver klart forbedret når du motioner hvis du trækker vejret med næsen. Det vil også betyde at du får mere mental og fysisk overskud.




Prøv for eksempel næste gang du er ude at gå en tur, kun at trække vejret igennem næsen. Måske bliver du forpustet i starten og det kan føles som om du får mindre ilt, men det er kun indtil din hjerne har vænnet sig til det. Så vil det til sidst blive en naturlig måde at trække vejret på.

Men uanset hvordan du trækker vejret, er det godt at give din vejrtrækning opmærksomhed hver eneste dag. Find et tidspunkt på dagen, hvor du har 5 minutters alenetid. Måske lige inden du skal i seng.

Luk øjnene og vend din opmærksomhed mod dine indåndinger og udåndinger. Når du har siddet sådan i et par minutter- prøv så om du kan nøjes med at følge åndedrættet igennem næsen. Mærk den lidt kølige luft sive ind igennem næseborene og den varme luft som siver ud igen. Sid sådan i nogle minutter.

Gør du det hver dag, vil du ikke bare opleve at kroppen slapper mere af, men også at du får mere fysisk og mental overskud resten af dagen.

Og send så stafetten videre. Spørg din nabo eller kollega om det samme.

Du skal vel ikke holde din viden, om vejrtrækningen helt for dig selv, vel 😉

P.S Har du problemer med at falde i søvn om aftenen kan du også give dit åndedræt opmærksomhed. Læg en hånd på din mave og følg mavens bevægelser op og ned. Det beroliger din krop. Prøv det!

Er det ikke nok?

Klik her og se hvordan du på få uger kan lære at tage hånd om din søvn, og få mere overskud til dig selv.


Tag hånd om din søvn

Her bliver du behandlet som et helt menneske

Jeg kan tilbyde dig kranio sakral behandling, til at hjælpe dig og din krop tilbage i balance.

Se mine priser her

Du kan booke din tid online

Du er også meget velkommen til at ringe til mig på 24 48 04 96 for at booke en tid.

Kundeudtalelser

​Det siger mine klienter

So​phie Ellehuus

"Kan p​å alle måder anbefale Shila til behandling af hovedpine og Migræne. Med enkelte behandlinger har jeg mærket en markant forandring. En blid og nænsom behandlingsform, hvor jeg har følt mig meget try.

Fra ❤️ ​tak"

Kirsten Grauslund

"Jeg vil anbefale søvnkurset, som har hjulpet mig godt på vej til et bedre “søvn-liv”. Angst kom pludselig til at spille en stor rolle i mit liv her i efteråret, og Shila hjalp mig gennem mindfulness til at takle den."

Christina Gade Ebsen

"Shila er en hjertevarm person med overskud til at lytte og spørge ind til ens problemer. Jeg har haft stor glæde af mine behandler hos hende, kan kun varmt anbefale hende 🙂"

Rikke Kvist Andersen

"Jeg har været plaget af hovedpine næsten hver dag al den tid jeg kan huske indtil jeg kom hos Shila. Nu har jeg meget lange perioder helt uden hovedpine men så tager det lige så stille til igen og så bestiller jeg en ny tid! Ca en gang om året"

Jeanette Christensen Skøtt

"Shila er fantastik til at behandle, min krop har ikke haft det så godt, men efter 1 behandling kan jeg tydelig mærke forskel og min krop er i bedring!"

Dafna S. Philosof​

"Shila udstråler ro, tryghed og er meget professionel i sine behandlinger. Jeg kan varmt anbefale hende uanset om det er til helt små babyer eller voksne. Alle kan have brug for og glæde af en omgang kranio sakrel terapi hos Kranioklikken."

Kranioklinikken v/Shila Nielsen​​

CVR: 33275609

​​Lindvedvej 77, 5260 Odense S

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ring til mig på telefonnummer 24 48 04 96,

​bedst mellem kl 08.00 - 17.00.

​Husk også, at du kan skrive til mig på: info@kranioklinikken.dk.

facebook_blue - copy  instagram_color - copy

Åbningstider

Mandag​

08.00 - 14.00

Tirsdag​

10.00 - 19.00

​​​Onsdag​

08.00 - 16.00

Torsdag​

08.00 - 16.00

Fredag​

08.00 - 15.00