Hvordan trækker du vejret?

​Det spørgsmål fik jeg for et par dage siden.

Og jeg blev meget overrasket over, ikke at kunne give ham et svar, prompte. Jeg måtte lige stoppe op og tænke mig om. For jeg viste det ikke med sikkerhed.

Heldigvis var svaret ”med næsen”. Men hvorfor havde jeg ikke tænkt på det noget før?

Jeg, som til dagligt hjælper mine klienter med at få en god og naturlig vejrtrækning og som selv har arbejdet meget bevidst med min egen – kan ikke svare på så simpelt et spørgsmål.

Så hvorfor var det så svært for mig at svare på så enkelt et spørgsmål? Fordi jeg ikke går og tænker over hvordan jeg trækker vejret hele dagen lang. Det er der ingen som gør.

Det er jo superpraktisk, ikke at skulle tænke over hvordan og hvornår man skal trække vejret. Ellers ville vi skulle bruge store mængder energi på bare at overleve.

Men når det så er sagt, er der også mange fordele ved at give sin vejrtrækning lidt opmærksomhed flere gange i løbet af sin dag.




Prøv lige selv at overveje hvordan du trækker vejret lige nu. Bruger du munden eller næsen? Og hvordan plejer du at trække vejret?

Hvis du er forkølet, er det naturligt ind imellem at trække vejret primært med munden, ligesom hvis du lige har løbet til bussen, er ude at motionere eller skal præstere ekstraordinært, som for eksempel til en eksamen.

Men det er faktisk ikke særligt praktisk at trække vejret igennem munden- læs her hvorfor:

  • Når du trækker vejret igennem næsen, bliver luften automatisk filtreret for skadelige partikler. Det sker ikke hvis du bruger munden.
  • ​Luften igennem næsen bliver naturligt fugtet og opvarmet, inden det kommer ned i lungerne. Trækker du derimod vejret med munden bliver dine slimhinder i hals og svælg udtørret.
  • ​Din iltoptagelse øges med 10-15 % når du trækker vejret med næsen frem for med munden
  • ​Når du trækker vejret igennem næsen, sænker du naturligt dit stressniveau i kroppen

​Så hvis du ofte trækker vejret med munden, vil det være en god ide at øve dig i at bruge næsen i stedet for. Din iltoptagelse bliver klart forbedret når du motioner hvis du trækker vejret med næsen. Det vil også betyde at du får mere mental og fysisk overskud.


Prøv for eksempel næste gang du er ude at gå en tur, kun at trække vejret igennem næsen. Måske bliver du forpustet i starten og det kan føles som om du får mindre ilt, men det er kun indtil din hjerne har vænnet sig til det. Så vil det til sidst blive en naturlig måde at trække vejret på.

Men uanset hvordan du trækker vejret, er det godt at give din vejrtrækning opmærksomhed hver eneste dag. Find et tidspunkt på dagen, hvor du har 5 minutters alenetid. Måske lige inden du skal i seng.


Luk øjnene og vend din opmærksomhed mod dine indåndinger og udåndinger. Når du har siddet sådan i et par minutter- prøv så om du kan nøjes med at følge åndedrættet igennem næsen. Mærk den lidt kølige luft sive ind igennem næseborene og den varme luft som siver ud igen. Sid sådan i nogle minutter.


Gør du det hver dag, vil du ikke bare opleve at kroppen slapper mere af, men også at du får mere fysisk og mental overskud resten af dagen.

Og send så stafetten videre. Spørg din nabo eller kollega om det samme.

Du skal vel ikke holde din viden, om vejrtrækningen helt for dig selv, vel 😉

P.S Har du problemer med at falde i søvn om aftenen kan du også give dit åndedræt opmærksomhed. Læg en hånd på din mave og følg mavens bevægelser op og ned. Det beroliger din krop. Prøv det!

Er det ikke nok?

Klik her og se hvordan du på få uger kan lære at tage hånd om din søvn, og få mere overskud til dig selv.


Tag hånd om din søvn

Kranioklinikken v/Shila Nielsen

​​Lindvedvej 71, 5260 Odense S

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Ring til mig på telefonnummer 24 48 04 96,

​bedst mellem kl 08.00 - 17.00.

​Husk også, at du kan skrive til mig på: info@kranioklinikken.dk.

Åbningstider

Mandag​

08.00 - 16.00

Tirsdag​

09.00 - 16.00

​​​Onsdag​

07.00 - 15.00

​​​Torsdag​

09.00 - 18.00

Fredag​

08.00 - 15.00